Udendørs Lanterner

Hvordan virker solcellelamper?

Solcellelamper bliver mere og mere populære, fordi de er en bæredygtig og billig løsning på god udendørsbelysning. Men hvordan virker de egentlig? Det får du svar på i denne artikel, hvor du også kan finde inspiration til, hvor solcellelamperne kan placeres i haven.

Indbygget batteri

Solcellelampers indbyggede batterier lades op via solens stråler, så du behøver ikke at skifte batteri på lamperne eller forbinde dem med ledninger på noget tidspunkt.

Her virker solcellelamper

Solcellelamper kan placeres alle steder i haven, hvor der kommer lys. Solcellelamper oplades af dagslys, så solen behøver altså ikke at skinne, for at lamperne oplades. Du skal derfor ikke være bekymret for, at solcellelamperne ikke oplades om vinteren.

Solcellelamper kan placeres mange steder i haven, og de fås i mange udgaver. Du kan for eksempel få solcellelamper, som kan placeres på husmuren og lyse ekstra op, når du kommer hjem.

Solcellelamper fås også på spyd, som kan placeres i indkørslen, i blomsterbedet eller langs en sti for at lyse området op. Solcellelamper fås desuden i mere dekorative former såsom lanterner og lyskæder, som du kan placere i din hyggekrog eller i dit drivhus i haven, på terrassen eller på altanen.

Her virker solcellelamper ikke

Solcellelamper virker ikke, hvis du placerer dem i et mørkt skur uden vinduer eller andre mørke indendørsrum.

Der findes dog kombinationssolcellelamper. Det betyder, at de både kan oplades via solens stråler, men at de også kan oplades på anden vis. Det kan for eksempel være, at du kan oplade solcellelamperne via et USB-kabel.

solcellelamper